Nytårscocktailen 2022 - Appley New Year

Nytårscocktailen 2022 - Appley New Year

Om Cocktailen

Appley New Year er en frisk, boblende gin-cocktail med smag af særligt æble og marcipan. Cocktailen består af en specialproduceret London dry gin fra Bornholm Distillery, en specialproduceret aromatiseret mandel likør (Not Amaro) fra københavnske A Verre, økologisk citronsaft, en mousserende æblevin (Discover) fra danske Andersen Winery, samt sukker og spiseligt guldstøv til at pynte cocktailen.

Discover er en sød mousserende æblevin lavet af tidligt høstede danske Discovery æbler, som har optimale betingelser i det nordiske klima. Temperaturforskellene mellem de kølige nætter og de lange lyse dage, giver æblet en lang modningstid, som resulterer i en fantastisk aroma og helt unik syreprofil. Æble går igen i den specialproducerede London dry gin lavet med enebær, korianderfrø, kvanrod, citronskal, æble, tonkabønner og timutpeber. Ligesom ginnen, så er også den marcipan-smagende Not Amaro specialproduceret til Appley New Year, der smagsmæssigt får cocktailen til at lede tankerne over på nytår og kransekage.

Tip: For en flot finish, bland sukker og spiseligt guldstøv i en lille skål. Væd kanten af glasset (hvidvinsglas) med vand, og vend derefter kanten i skålen med sukker og guldstøv. Tilføj evt. også lidt guldstøv i cocktailen.

 

Hvordan laver du Nytårscocktailen Appley New Year

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 2,5 cl London Dry Gin fra Bornholm Distillery (Limited Edition)
  • 1 cl Not Amaro fra A Verre
  • 1 cl Økologisk Citronsaft
  • 7,5 cl Mousserende Æblevin 'Discover' fra Andersen Winery
  • Pynt: Sukker og Guldstøv (spiselig)

 

Opskrift

  1. Pynt kanten af et glas med spiselig guldstøv og sukker (se tip foroven).
  2. Fyld glasset helt op med isterninger (cubes).
  3. Hæld gin, citronsaft og Not Amaro i glasset, og rør ingredienserne sammen.
  4. Top med mousserende æblevin, og rør forsigtigt rundt.
  5. Nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bestil årets nytårscocktailpakke her.

BESTIL NYTÅRSCOCKTAILEN 2022


Ældre posts Nyere posts