Mai Tai

Mai Tai

Mai Tai - Tiki-cocktailen over dem alle

Mai Tai er nok tiki-cocktailen over dem alle. Cocktailen består her af mørk rom, orangelikør, orgeatsirup (en form for hvid mandelsirup), limesaft og ananasjuice - sidstnævnte har vi valgt at tilføje for at give cocktailen et ekstra tropisk og læskende element. 

Historien bag cocktailen Mai Tai

‘Mai Tai’ kommer angiveligt fra det tahitianske ord “maita ‘i”, som betyder “god” eller “fremragende”. Cocktailen menes at være opfundet i 1944 af Victor J. Bergeron på den Californiske restaurant, Trader Vic’s. Tiki-kulturen, der er stærkt inspireret af bl.a. Polynesien, opstod i slutningen af forbudstiden i USA, hvor der var en stigende længsel for at rejse mod tropiske egne - Denne længsel var nok i høj grad skabt af den tids tiki-romantiserende Hollywood-film, hvor tiki-cocktails også indgik.

Tip: Prøv cocktailen uden ananasjuice for en mere koncentreret smag, der samtidigt er tættere på den originale opskrift - Og husk, at man ikke kan pynte en tiki-cocktail for meget (more is more!).

 

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Diplomático Reserve Exclusive Rom
  • 1,5 cl Rhum Orange Liqueur (orangelikør)
  • 2 cl Orgeatsirup (mandelsirup)
  • 2,5 cl Økologisk Limesaft
  • 3 cl Ananasjuice
  • 1 stk. Tørret Limeskive
  • 1 stk. Cocktailparaply & Sugerør

 

Opskrift

  1. Hæld rom, orangelikør, orgeatsirup, limesaft og ananasjuice i en shaker.
  2. Fyld shakeren med isterninger og shake grundigt, til den føles iskold.
  3. Hæld shakerens indhold op i et glas med fyldt med knuts is (eventuelt et tiki-glas).
  4. Pynt cocktailen med cocktailparaply, sugerør og tørret limeskive og nyd den i godt selskab!

 

Bliv medlem af Cocktailklubben og oplev cocktails som denne!

Bliv medlem

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt