Events, Cocktailkursus og workshop - Til alle anledninger

Søger du et unikt event for dine medarbejdere, kollegaer, venner eller som en del af en polterabend? Uanset hvilken anledning du har, kan vi tilbyde et skræddersyet cocktailkursus til dig og dit team af kollegaer, venner eller bekendte.

Et cocktailkursus er en god måde at skabe de rigtige rammer for en sjov, hyggelig og lærerig dag eller aften - og så kan det være en effektiv metode til at ryste en gruppe mennesker sammen på. Uanset om anledningen er en teambuldingdag med kollegaerne, et underholdende indslag til festen eller en god polterabend-aktivitet.

 

Events

I Spiritium har vi opbygget solid erfaring med at afholde cocktailkurser til diverse arrangementer, både private og i firma-regi. Vi har blandt andet haft over 60 personer til cocktailkursus på én gang med stor succes – og hele 750 personer til vores virtuelle cocktailkursus, som du kan læse mere om længere nede på siden. Ingen events er for små eller for store.

Vi ønsker altid at tilpasse vores cocktailkursus til dine ønsker og behov. Skal vi udvikle en særlig cocktail kun til jer, eller noget vildere, så gør vi gerne det! Kontakt os, så kan vi sammen finde den bedste løsning til jer. Vil du blot gerne lægge det i hænderne på os, så har vi flere pakkeløsninger klar til dig.


Et typisk cocktailkursus kan bestå af:

  • 1,5-2 timers varighed
  • Gennemgang af 3 - 4 forskellige cocktails med introduktion fra vores team, hvorefter deltagerne holdvis selv skal i gang med at ryste cocktailshakerne.
  • Cocktailquiz, evt. hvor der skal samarbejdes i teams.


Er du nysgerrige på hvilke cocktails I kan lave, så kan du gå på opdagelse i vores cocktailopskrifter og finde cocktails med netop de ingredienser, du kan lide.


Cocktailkursus i København og resten af Danmark

Vi afholder med glæde cocktailkurser over hele landet. Her kommer vi ud til din lokation og stiller selvfølgelig op med alle de nødvendige remedier. Det kan være starten på jeres fredagsbar på arbejdet, et indslag som en del af en teambuildingdag eller en hyggelig start på et festligt privatarrangement.

Vi har også mulighed for at afholde cocktailkurser på cocktailbar-lokationer i København, så fredagsbaren blot kan fortsættes på stedet efter endt kursus.


Foretrækker du et virtuelt cocktailkursus? 

Antallet af vores virtuelle cocktailkurser boomede under Covid-19 pandemien. Vi fik derfor hurtigt erfaring med den online version af vores cocktailkursus. Vi har afholdt virtuelle arrangementer for over 2.500 personer, med mere end 750 samtidige deltagere. Her har det primært været firmaer, foreninger eller store vennegrupper, der har hygget med lækre cocktails. 

Et virtuelt cocktailkursus er særligt genialt, hvis I som firma har kontorer og afdelinger rundt om i landet, men ønsker at samle kollegaerne på tværs uden at skulle fragte folk rundt.

Vores virtuelle cocktailkursus byder på nye, lækre smagsoplevelser, med fokus på danske og økologiske produkter af højeste kvalitet. Under kurset fortæller vi selvfølgelig om de spændende producenter, de lækre cocktails og al verdens cocktail know-how. Et typisk cocktailkursus vil også indeholde en cocktailquiz og alle deltagere har på forhånd fået tilsendt alt, hvad de behøver for selv at mixe deres cocktails.


Et typisk virtuelt cocktailkursus kan bestå af:

  • 1-1,5 times varighed
  • Deltagerne har på forhånd fået leveret en cocktailpakke med alt, hvad de skal bruge for at lave de hjemmelavede cocktails.
  • Cocktailquiz – evt. i virtuelle grupper, hvor der samarbejdes omkring spørgsmålene (egnet til store grupper).

Har du lyst til at afprøve, hvordan vores cocktailpakker fungerer? Så kan du se hele vores udvalg og bestille din yndlingscocktail – eller noget helt nyt – hjem til din adresse.


Spiritiums cocktailklub

Har du fået smag for nye og spændende cocktails, efter at have deltaget i vores cocktailkursus? Så er et medlemskab i vores cocktailklub nok noget for dig! Hver måned lancerer vi en ny og spændende cocktailpakke, som vi sender direkte hjem til dig. I pakken er der alt, hvad du skal bruge for at lave månedens cocktail – altid med ingredienser af bedste kvalitet samt økologisk og lokalt, så vidt det er muligt. 

Som medlem af Spiritiums cocktailklub får du adgang til en lang række fordele hos producenter og cocktailbarer samt særlige Spiritium-rabatter m.m. Du kan vælge at få leveret månedens cocktailpakke hver måned, hver anden måned eller hver tredje måned.

Læs mere om Spiritums cocktailklub her.


Hos Spiritium går vi højt op i vores kundeservice og gør alle dage vores bedste for at levere de bedste cocktailpakker til dig – altid i kombination med ny og spændende cocktail-inspiration. Du kan se vores andre tilfredse kunders anbefalinger her.