Julecocktails der med garanti skaber julestemning

Julecocktails der med garanti skaber julestemning

Er du klar til at sætte gang i julestemningen med lækre og smagfulde julecocktails?

Her finder du vores bud på 4 spændende og unikke juledrinks, inspireret af de velkendte julekrydderier og andre ingredienser vi forbinder med julen.

Der er cocktails for enhver smag og til diverse anledninger, om det er cocktailen til velkomst, som erstatning til gløggen, eller bare til at nyde en søndag i advent.

 

Cocktail Adventskalender

Apropos adventskalender, så husk vores adventskalender til voksne, som byder på 2 stk. cocktails, hver søndag i advent, lavet med lækre danske ingredienser. Adventskalenderen er hvert år et stort hit, og byder på 4 forskellige julede smagsoplevelser, så du kan læne dig tilbage og nyde juledagene med en cocktail i hånden. Find årets adventskalender her.

 

Ekstra Julehygge 

Mangler du lækre og spændende gourmetsnacks til de hyggelige juledage? Eller et cocktailshaker sæt, så du er helt klar til at mixe dine julecocktails? Så besøg vores side for snacks og tilbehør her og find lidt ekstra til julehyggen.

 

Jule drinks- og cocktailopskrifter

Julen byder ofte på masser af hyggelige komsammen med venner og familie, hvor der hygges og ikke mindst nydes lækker mad, gode drikkevarer og lækre snacks. Her er vores bud på, hvad du kan byde på af lækre juledrinks til næste hyggestund.

 

Christmas Fashioned

Gløgg Fashioned

Christmas Fashioned er en cocktail baseret på gløgg, og byder på det bedste fra gløgg'en, i en opgraderet og spiced version.

Cocktailen er meget afhængig af hvilken gløgg der anvendes, da det er den primære smagsgiver. Vi anvender derfor en gløgg 'Santa Baby' fra danske Copenhagen Winery, der er lavet på danske solbær, æbler og blommer samt tilsmagt med klassiske julekrydderier. Gløgg'en har også hevet innovationsprisen ved DM i gløgg i 2021, så det er ikke bare en hvilken som helst gløgg.

En lækker kold gløgg-cocktail, spiced med mørk rom, som giver en fantastisk dyb og julet smagsoplevelse. 

Ingredienser

  • 5 cl Santa Baby Gløgg fra Copenhagen Winery
  • 1 cl Great Dane Barrel Aged Rum (Mørk Rom)
  • 1,5 cl Økologisk Sukkersirup
  • 4-8 dråber Angostura Bitter
  • 1 stk. Tørret Appelsinskive

SE STEP-BY-STEP OPSKRIFT HER

 

Rêve de Chocolat

Rêve de Chocolat Cocktail

Rêve de Chocolat er en ægte chokoladedrøm, hvor mørk chokoladelikør møder hvid cremelikør og chokolademælk - en kold "varm"-chokolade for voksne.

Cocktailen er en af vores egne udviklinger og lavet på tanke på, at den kan nydes i alle højtidens særlige øjeblikke: foran den varme pejs, under en hyggelig samtale med en fjern slægtning eller efter en frisk spadseretur i sneen.

Så er du vild med chokolade, så er denne julecocktail et absolut must-try. 

Ingredienser

  • 6 cl Xanté Dark Chocolate & Pear Likør
  • 1,5 cl Coole Swan Irish Cream Likør
  • 5 cl Økologisk Cocio
  • 1 cl Amarena Kirsebærlage
  • Pynt i form af Skumfiduser og Kirsebær

SE STEP-BY-STEP OPSKRIFT HER

 

Let It Sloe

Let It Sloe Cocktail

Er du vild med gin-cocktails og drinks med bær? Så er Let It Sloe lige dig!

Cocktailen er nem at gå til og består af en dyb og smagfuld slåengin fra Njord Gin, toppet med en Berry Tonic fra Fatdane, og så tilsat en smule appelsinsirup, så du får en Gin & Tonic med fuld smæk på bærsmagen og undertoner af appelsin.

En let, men rigtig lækker julecocktail, alle kan være med på.

Ingredienser

  • 5 cl Slow Sloe Gin fra Njord Gin
  • 10 cl Økologisk Berry Tonic fra Fatdane
  • 1,5 cl Økologisk Appelsinsirup fra Sorring Bær
  • 1 stk. Cocktailslikkepind fra Sugar Pilots (alternativt en skive tørret appelsin)

SE STEP-BY-STEP OPSKRIFT HER

 

Kongen af Danmark

Kongen af Danmark Cocktail

Kongen af Danmark er en cocktail inspireret af det ikoniske bolche af samme navn!

Du kan derfor forvente en krydret cocktail med masser af rabarbersmag og noter af stjerneanis. For lige at give cocktailen lidt ekstra spice, er den tilsat en smule mørk rom, så du får en unik og spændende smagsoplevelse.

En julecocktail til den søde side, som vil være et garanteret hit på julebordet!

Ingredienser

  • 6 cl Økologisk Rabarber & Stjerneanis Snaps fra Snaps Bornholm
  • 1,5 cl Mørk Rom fra Brænderiet Enghaven
  • 1 cl Vanilje Sirup fra Puk’s Delikatesser
  • 2 cl Økologisk Limesaft
  • 1 stk. Tørret Stjerneanis

SE STEP-BY-STEP OPSKRIFT HER


Ældre posts