Elleflower

Elleflower

Elleflower - en sød og læskende hyldeblomst spritz

Elleflower er en frisk og floral cocktail med smag af hyldeblomst, agurk og peber. Cocktailen består af økologisk hyldeblomstlikør fra danske Ellenor, mælkebøttesirup fra danske Sorring Bær (der i smagen minder om honningsirup), økologisk citronsaft, agurkedanskvand fra DA-SH (der nedbringer madspild ved at bruge ”uperfekt” frugt og grønt) og hertil peberkorn til at krydre og pynte cocktailen – en perfekt sommercocktail!

Historien bag Elleflower

Elleflower er resultatet af et samarbejde med Hasse Johansen fra cocktailbaren St. Pauls Apothek i Århus – et anerkendt etablissement på den danske cocktailscene. Udover at have været med til at udvikle cocktailen Elleflower, har Hasse også haft en vigtig rolle i lanceringen af Ellenor Hyldeblomstlikør. På trods af sin unge alder, har Ellenor allerede tilegnet sig adskillige priser, herunder tre guldmedaljer fra Nordic Spirits Awards (2021) for bedste likør, Judges Choice og Best in Class. 

Likør er blevet produceret i mange århundreder og har sin fortid i urtemedicin lavet af munke i bl.a. nogle af verdens ældste klosterordener f.eks. benediktinerordenen og karteuserordenen. Ordet likør stammer fra det latinske liquifacere (”at opløse”), der refererer til opløsningen af de elementer, der giver likøren sin smag, f.eks. planter, blomster, frugter, krydderier m.m. Likør er ofte sødere og lavere på alkohol end spiritus - i EU er der krav om en alkoholprocent på min. 15 % for likør.

Tip: Med den overskydende hyldeblomstlikør kan du lave en Hyldeblomst Spritz bestående af tre dele hvidvin/mousserende hvidvin, to dele hyldeblomstlikør og én del danskvand – eller blot nyde den rent i et glas med isterninger og en citronskal.

 

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 6 cl Økologisk Hyldeblomstlikør fra Ellenor
  • 1 cl Mælkebøttesirup fra Sorring Bær
  • 2 cl Økologisk Citronsaft
  • 8 cl Agurkedanskvand fra DA-SH
  • 6-8 stk. Peberkorn (mixed)

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (vinglas eller ginglas) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld hyldeblomstlikør, mælkebøttesirup, citronsaft og peberkorn i glasset, og rør rundt.
  3. Top med agurkedanskvand, og rør forsigtigt ingredienserne sammen.
  4. Stød et par af peberkornene og drys på toppen, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bliv medlem af Cocktailklubben og oplev cocktails som denne!

Bliv medlem

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt