Caramelized Apple

Caramelized Apple

Caramelized Apple - smagen af kandiseret æble mixet med mørk rom

Caramelized Apple er en lækker cocktail på mørk rom med noter af karamel, æble og kvæde. Cocktailen består af en mørk rom fra danske Great Dane Rum, økologisk Æble & Kvædelikør fra danske Queens of Denmark, økologisk limesaft, karamelsirup fra Løgismose og en tørret skive æble til at pynte cocktailen.

I Caramelized Apple bruges en mørk rom fra danske Great Dane Rum (Barrel Aged), der er et blend af rom fra destillerier i Guatemala, Den Dominikanske Republik, Barbados, Jamaica og Panama. Rommen er lagret på ex bourbon fade i troperne, og herefter efterlagres den på ex Skotlander Rum fade i Danmark. Rommen har smag af vanilje, karamelliseret sukker, kakao og chokolade, med en lang sød eftersmag, og duft af bl.a. chokolade, ristet kaffe og tørret frugt.

Cocktailen er inspireret af såkaldte karamelliserede æbler, der er æbler dækket i et lag af karamel. Karamelliserede æbler kan laves ved at stikke en pind i et æble, dyppe æblet i varm karamel (evt. flere gange) og vende æblet i en valgfri topping, f.eks. sukker eller nødder. Tilsvarende karamelliserede æbler, får man i cocktailen karamelliserede noter fra rommen og karamelsiruppen, samt friske og syrlige noter fra Æble & Kvædelikøren og limesaften.

 

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 4 cl Mørk Rom, Barrel Aged, fra Great Dane Rum
  • 2 cl Økologisk Æble & Kvædelikør fra Queens of Denmark
  • 1,5 cl Økologisk Limesaft
  • 2 cl Karamelsirup fra Løgismose
  • 1 stk. Tørret Skive Æble

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (Lowball) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld mørk rom, Æble & Kvædelikør, limesaft og karamelsirup i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger (cubes), og ryst til shakeren føles iskold.
  4. Hæld shakerens indhold op i glasset.
  5. Pynt med 1 stk. tørret skive æble, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Prøv cocktails som denne som medlem af Cocktailklubben.

BLIV MEDLEM HER

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt