Kir Royal

Kir Royal

Kir Royal - en klassisk cocktail med bobler og solbær

Kir Royal er en simpel, boblende cocktail med frugtige noter af solbær. Den klassiske Kir Royal består af fransk solbærlikør (Crème de Cassis), toppet med Champagne - og serveres i et Champagne flute glas. Ved brug af hvidvin i stedet for Champagne, er der tale om den klassiske cocktail Kir, der består af fransk solbærlikør (Crème de Cassis) og hvidvin. I denne variation af Kir Royal indgår en solbærlikør fra danske Radius Distillery og en prisvindende Champagne (Pol Guyot Brut, Sélection). Kir Royal serveres oftest som en aperitif, dvs. før maden, og er en oplagt velkomstdrink!

Champagnen Pol Guyot Brut, Sélection, er lavet på druerne Pinot Meunier, Pinot Noir og Chardonnay, dyrket omkring byen Reims. Champagnen har en flot gylden farve og en god dybde og friskhed. Som det perfekte match til den mousserende franske delikatesse, indgår i cocktailen en lækker frugtig solbærlikør med smagsnoter af fuldmodne solbær, enebær, citronskal og kanel, som er produceret af Radius Distillery på Oremandsgaard Gods i Præstø.

Tip: Køl dine glas (Champagne flute glas) ned i køleskab eller fryser kort forinden, at du skal bruge dem – På den måde holder du cocktailen kølig i længere tid.



Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 7,5 cl Champagne, Pol Guyot Brut, Sélection
  • 1-2 cl Solbærlikør fra Radius Distillery

Opskrift

  1. Hæld solbærlikør op i et afkølet glas (Champagne flute glas) - Se evt. tip.
  2. Top med Champagne.
  3. Nyd cocktailen i godt selskab!

Ældre posts Nyere posts