Ginger Collins

Ginger Collins

Ginger Collins - en lækker, frisk gin-cocktail med ingefær.

Ginger Collins er en frisk gin-cocktail med ingefær. Cocktailen består af en økologisk gin (Gin Bornholm) fra Bornholm Spirits, økologisk citronsaft, økologisk sukkersirup fra Macarn, økologisk ingefærshot (Ginger Shot) fra Naturfrisk, danskvand med højt kulsyreindhold (MEGA brus) fra Bornholms Kildevand og en tørret ingefærstrimmel til at pynte cocktailen.

Ginger Collins er et twist på den klassiske cocktail Tom Collins, som består af gin (Old Tom gin), citronsaft, sukkersirup og danskvand. Cocktailen pyntes med en citronskive og et maraschinokirsebær og serveres i et Collins glas. Tom Collins’ oprindelse er uklar, men en opskrift på Tom Collins kan findes helt tilbage fra 1876 i en bog af Jerry Thomas (den såkaldte ”fader af amerikansk mixology”).

I Ginger Collins indgår en økologisk gin (Gin Bornholm) fra Bornholm Spirits, som byder på en smagsoplevelse domineret af enebær, der balanceres af hints af koriander og angelikarod. Ginnen har en antydning af citrusnoter, der tilføjer en ekstra dimension til smagen af ginnen.

Tip: Prøv evt. en Gin Sour med et twist af ingefær ved at shake 5 cl gin, 3 cl citronsaft, 2 cl sukkersirup og 0,5 cl ingefærshot. Hæld indholdet op i et afkølet glas (coupe) eller et glas med isterninger (lowball) og pynt med en tørret ingefærstrimmel.

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Økologisk Gin, Gin Bornholm, fra Bornholm Spirits
  • 2 cl Økologisk Citronsaft
  • 2 cl Økologisk Sukkersirup
  • 0,5 cl Økologisk Ingefærshot
  • 4 cl Danskvand, MEGA brus, fra
    Bornholms Kildevand
  • 1 stk. Tørret Ingefærstrimmel 


Opskrift

  1. Fyld et glas (Collins eller highball) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld gin, citronsaft, sukkersirup og ingefærshot op i glasset, og rør rundt.
  3. Top med danskvand, og rør forsigtigt ingredienserne sammen.
  4. Pynt med 1 stk. tørret ingefærstrimmel, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

BESTIL GINGER COLLINS COCKTAILPAKKEN

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt