Virgin Paloma

Virgin Paloma

Virgin Paloma - en alkoholfri udgave af den skønne cocktailklassiker Paloma

Virgin Paloma er en indbydende lyserød cocktail, der byder på både søde, bitre og salte smagsnoter fra bl.a. pink grapefrugt sodavand og en særlig alkoholfri Tequila. Cocktailen består af Mexican Agave Spirit fra ISH Spirits (alkoholfri), økologisk lys agavesirup fra danske Jakobsens, økologisk limesaft, økologisk pink grapefrugt sodavand fra danske Fatdane og tørret rød grapefrugt til at pynte cocktailen.

Til Virgin Paloma har vi valgt en danskproduceret, økologisk grapefrugt sodavand fra Fatdane, som indeholder rigtig saft fra økologiske grapefrugter, og er afstemt med den rette mængde salt og økologisk rørsukker for smagsbalance til den bitre grape – og så er den tilført ekstra kulsyre for at forlænge holdbarheden af boblerne, når den hældes over is.

ISH Mexican Agave Spirit er en alkoholfri (0,5%) udgave af en Reposado Tequila, som er en let lagret Tequila (lagret 2-12 måneder). Den har smagsnoter af agave og egetræ, som en ægte tequila og er lettere spicy.

 

Historien bag navnet paloma

Navnet Paloma kommer fra det spanske ord for due – et symbol på fred. Cocktailen menes at stamme fra 1950’erne og være skabt af Don Javier Delgado Corona, ejeren af La Capilla Bar (”Kapellet”) i Tequila, Mexico. Don Javier er kendt for at have skabt cocktailen Batanga - en cocktail bestående af blanco tequila, cola, limesaft og salt – og for at bruge en stor kniv, når han rørte sine cocktails.

Tip: Udover tørret rød grapefrugt, kan man også pynte cocktailen ved at væde kanten af glasset og vende det i Himalayasalt, hvilket matcher farven af cocktailen.

 

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl ISH Mexican Agave Spirit (0,5%)
  • 1,5 cl Økologisk Agavesirup
  • 1,5 cl Økologisk Limesaft
  • 7,5 cl Økologisk Fatdane Pink Grape
  • 1 stk. Halv Tørret Rød Grapefrugtskive

 

Opskrift

  1. Hæld Mexican Agave Spirit, agavesirup og limesaft i et glas (Highball- eller Collinsglas).
  2. Rør ingredienserne sammen, og fyld glasset helt op med isterninger (cubes).
  3. Top med pink grapefrugt sodavand, og rør forsigtigt rundt.
  4. Pynt med 1 stk. tørret rød grapefrugt, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bestil Virgin Paloma som cocktailpakke her!

BESTIL VIRGIN PALOMA COCKTAILPAKKEN

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt