Sunshine Daiquiri

Sunshine Daiquiri

Sunshine Daiquiri - en Daiquiri med fuld smæk på havtorn

Sunshine Daiquiri er en frisk rombaseret cocktail med masser af syrlig havtorn. Cocktailen består af en lys rom fra Great Dane, økologisk limesaft, havtornsirup fra Sorring Bær og havtornpulver til at pynte cocktailen.

Mange forbinder Daiquiri med den ofte søde og halvfrosne variant med jordbær (Frozen Strawberry Daiquiri). Men i sin klassiske form, er Daiquiri faktisk en frisk, kraftig cocktail bestående af rom, limesaft og sukkersirup, som sippes i et afkølet cocktailglas uden isterninger (se tip for opskrift). I Sunshine Daiquiri bruges en lys rom fra Great Dane med masser af estere. Vilde Jamaica pot-destillater, bl.a. fra Monymusk, er balanceret med kolonne-destillat fra Barbados og Den Dominikanske Republik og justeres efterfølgende til 47 % alkohol med vand fra Danmark. Resultatet er en lys rom med masser af smag og kraft.

Den originale Daiquiri menes at være opfundet af en amerikansk mineingeniør ved navn Jennings Cox omkring 1900-tallet i Cuba, som skulle have skabt cocktailen på Venus Bar i Santiago de Cuba – og navngivet den efter minerne i området Daiquirí, som de arbejdede i.

Tip: Prøv vores bud på en klassisk Daiquiri ved at shake 5 cl lys rom, 2,5 cl limesaft og 2,5 cl sukkersirup (sukkersirup kan laves ved at røre 1-2 dele sukker med 1 del kogende vand).

Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Lys Rom fra Great Dane
  • 4 cl Havtornsirup fra Sorring Bær
  • 2 cl Økologisk Limesaft
  • Pynt: Havtornpulver

Opskrift

  1. Fyld et glas (Coupe / Nick & Nora) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld lys rom, limesaft og havtornsirup i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger, og ryst kraftigt, til shakeren føles iskold.
  4. Tøm glasset for isterninger, og hæld shakerens indhold op i glasset.
  5. Pynt med havtornpulver ved at si det over cocktailen, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bliv medlem af Cocktailklubben og oplev cocktails som denne!

Bliv medlem

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt