Blackberry Margarita

Blackberry Margarita

Blackberry Margarita - et frugtigt brombær twist på den klassiske Margarita

Blackberry Margarita er et twist på den klassiske tequila-cocktail Margarita. Cocktailen består af en tequila (LALA Blanco) fra LALA Tequila, appelsinlikør fra Nimbus, økologisk brombærsirup fra Sorring Bær, økologisk limesaft, Angostura Bitter (aromatisk bitter) og en tørret limeskive til at pynte cocktailen.

Tequila er lavet af saft fra den blå agaveplante (som er mellem 6 og 10 år om at modnes). Tequila skal, for at kunne kaldes tequila, bl.a. indeholde min. 51 % agave (blå agave) og være produceret i særlige områder i Mexico. Det skyldes, at tequila har en såkaldt Designation of Origin, der beskytter produktionen af tequila til særlige områder i Mexico. LALA Blanco er en 100 % agave (blå agave) tequila lavet i små batches af et prisvindende destilleri i Jalisco, Mexico, som er et af disse særlige områder.

En klassisk Margarita består helt simpelt af 100 % agave tequila, limesaft og triple sec. Blackberry Margarita består af 100 % agave tequila, limesaft og en appelsinlikør, hvor der bruges skaller fra pomerans og søde appelsiner samt orange-blomster-vand, som er udtræk fra pomeransblomster. Derudover består cocktailen af brombærsirup, der bidrager med sødme og frugtige noter af brombær, Angostura Bitter, der bidrager med noget kompleksitet, og en tørret limeskive.


Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 3 cl LALA Blanco Tequila
  • 1,5 cl Nimbus Appelsinlikør
  • 2,5 cl Økologisk Brombærsirup fra Sorring Bær
  • 2,5 cl Økologisk Limesaft
  • 4 dråber Angostura Bitter
  • Pynt: Tørret Limeskive

Opskrift

  1. Fyld et glas (Coupe) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld tequila, appelsinlikør, brombærsirup, limesaft og Angostura Bitter i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger, og ryst til shakeren føles iskold.
  4. Tøm glasset for isterninger, og hæld shakerens indhold op i glasset.
  5. Pynt med tørret limeskive, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

BESTIL BLACKBERRY MARGARITA COCKTAILPAKKEN

Drinks

Cocktailklubben

Bliv en del af Spiritiums cocktailklub og kom med på opdagelse i en verden af lækre cocktails! Hver måned udvikles en ny, lækker og spændende cocktailpakke, med alt hvad du skal bruge til at lave 6-8 stk. ens cocktails. Cocktailpakken indeholder også cocktailkort med beskrivelse af cocktailen, opskrift og trin-for-trin vejledning, så du nemt kan lave cocktailen.

Min. 6-8 stk. cocktails

Økologiske og lokale råvarer

Leveres hver eller hver anden måned

Medlemsfordele, fællesskab og events

Ingen binding

Fri fragt