Om Rum Old Fashioned
Rum Old Fashioned er et romtwist på cocktailklassikeren over dem alle, Old Fashioned, der er en lækker, spids sippe-cocktail, der skifter smag i takt med, at cocktailen langsomt udvandes af isen. Cocktailen består helt enkelt af bourbon eller rye whisky (fremstillet på rug), Angostura Bitter, sukker (sukkerknald) og en smule vand – garnish evt. med en appelsinskræl og et cocktailkirsebær.
Historien bag Old Fashioned
På trods af sin simple sammensætning, er cocktailen i nyere tid gået hen og blevet en storklassiker på landets cocktailbarer og hjemmebarer, bl.a. hjulpet på vej af tv-serien Mad Men, hvis hovedperson (Don Draper) har Old Fashioned som sin yndlings cocktail.
Old Fashioned hører til én af de tidlige eksempler på en cocktail, inden de blev til en mere avanceret disciplin senere i 1800-tallet. Dette underbygges af den tidligst dokumenterede definition af ordet cocktail, der angiveligt skal findes i et svar på et læserbrev til The Balance and Columbian Repository (Hudson, New York) i 1806. Læseren spurgte til definitionen på en cocktail og i sit svar, beskriver avisen reelt en Old Fashioned: en stærk blanding af spiritus, bitre, vand og sukker.
I denne romudgave af Old Fashioned, er bourbon eller rye whisky byttet ud med mørk rom, der giver cocktailen en mere rund, sød og krydret smagsoplevelse. Samtidig, bruges sukkersirup i stedet for det mere klassiske valg af sukkerknald, da det opløses lettere i cocktailen.
Tip: I stedet for sukkersirup, kan du også bruge en sukkerknald; Læg sukkerknalden i bunden af glasset, og hæld 4 dråber Angostura Bitter på sukkerknalden. Opløs herefter de to ingredienser ved at tilføje en smule vand (1-2 cl) og muddle (mos) ingredienserne sammen med en muddler eller ske.
Hvordan laver du en Rum Old Fasioned
Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail
Ingredienser
- 5 cl Mørk Rom fra Fanø Skibsrom, Havmanden
- 1,5 cl Økologisk Sukkersirup fra Sorring Bær
- 4 dråber Angostura Bitter
- 1 stk. Tørret Appelsinskive
Opskrift
- Hæld sukkersirup og Angostura Bitter i et glas (Lowball), og rør rundt.
- Fyld glasset halvt op med isterninger (cubes eller én stor isterning).
- Hæld mørk rom over isterningerne i glasset.
- Rør grundigt ingredienserne sammen, så cocktailen udvandes en smule af isen.
- Fyld yderligere isterninger i glasset, og rør rundt igen.
- Pynt med tørret appelsinskive, og nyd cocktailen i godt selskab!