’Muselet’ – Champagnens mundkurv
Det er en almen opfattelse, at det var den franske munk ’Dom Pérignon’, som opfandt Champagnen – men det er forkert. Til gengæld var han den første til at studere og dokumentere Champagne-processen og bidrog i den forbindelse med nye og mere effektive produktionsmetoder og materialer. Et af hans mest betydningsfulde bidrag var Champagnens ”mundkurv” - kaldet en ’muselet’.
’Muselet’ (fra det franske ’museler’ - dvs. ”at give mundkurv på”) er navnet på den ståltrådskurv, som holder korkproppen fast i Champagneflasken. Denne lille opfindelse viste sig ikke bare at kunne redde de dyrebare dråber fra at gå til spilde (under fermenteringen), men forhindrede også personskader på dem, der producerede de mousserende vine.
I starten af 1700-tallet havde de fleste vinkælderarbejdere, som arbejdede for producenter af mousserende vine, stålhjelme på for at beskytte dem selv mod pludseligt eksploderende flasker. Udover at kunne påføre arbejderne skade, kunne det også starte en hel kædereaktion af eksploderende flasker, som kunne ende med at ødelægge op mod 90 % af en beholdning af mousserende vine. Ikke underligt blev en eksploderende vin kaldt for ”Djævlens vin”, grundet den på det tidspunkt ukendte virkemåde ved fermentering.
Lige siden da har ”mundkurven” været uundværlig for producenter (og vinkælderarbejdere) af mousserende vine, herunder af Champagne, og gjort det muligt for os at tilbyde Falsled Kro Champagne i månedens cocktailpakke, Air Mail.
Tak Dom Pérignon!