Med cocktailen Blomsten & Bien, har vi haft den store fornøjelse af at arbejde sammen med danske Snaps Bornholm (aka Bornholm Spirits), som har leveret en honningsød snaps med et kick af chili - nemlig deres snaps No. 8 Chili & Honning!
Læs med her og bliv klogere på historien bag Snaps Bornholm, deres snaps No. 8 Chili & Honning og om der er forskel på snaps, akvavit og syp?
Historien bag Snaps Bornholm
Bag Snaps Bornholm står et hold af dedikerede snapse-elskere, der gennem flere år i privat regi har lavet deres egen chilisnaps (som har været vældig populær i vennekredsen).
I 2015 opstod idéen om at sætte snapsen i produktion. Det førte dem til Bornholm og herfra gik det stærkt. Med en stor passion for snaps, tog det dem ikke lang tid at blive enige om at lege og eksperimentere med naturlige, økologiske ingredienser for at nå frem til en bornholmsk snaps af fineste kvalitet. En snaps brygget på stolte traditioner tilsat et moderne strejf, der pirrer nysgerrigheden og provokerer sanserne.
I dag er der otte smagsvarianter i deres sortiment, lavet på de bedste råvarer og med økologi i højsædet. Deres snapse er fantastiske til frokostbordet, men deres tanke har fra starten været at udvikle smagsvarianter, der kan bruges i mange andre sammenhænge – ”kun fantasien sætter grænser”.
”Prøv f.eks. vores variant No. 3 med figen, næste gang du serverer ost eller tapas. Dine gæster vil helt sikkert blive overrasket over, hvor godt snaps kan smage. Vi har gjort meget ud af alle detaljer omkring vores snaps, både hvad angår indhold og udseende – intet er overladt til tilfældighederne.”, fortæller Snaps Bornholm.
No. 8 Chili & Honning, Snaps
På den solrige klippeø Bornholm, finder du det lokale honningsyp, som Snaps Bornholms honningsnaps (No. 8 Chili & Honning) tager udgangspunkt i. Honningsyp er en bornholmsk specialitet, der bruges til saltsild, men kan i det nordiske køkken kombineres med mange andre retter. Derfor skal frokostbordet, julebordet, påskebordet e.l. heller ikke fratages en ”lille” en fra Snaps Bornholm – I dette tilfælde, honningsnaps afrundet med et lille spark af chili.
”Ønsker man en smagsoplevelse udover det sædvanlige, så servér denne snaps til en dessert, eller imponér dine gæster med et flot ostebord med honningsnaps. Det søde sammenlagt med ost er for mange den perfekte kombination”, fortæller Snaps Bornholm.
No. 8 Chili & Honning er fremstillet med udgangspunkt i den traditionelle bornholmske honningsyp, som er en bornholmsk specialitet elsket af såvel lokale som besøgende. No. 8 Chili & Honning snaps kan, ligesom med honningsyp, anbefales at blive nydt til saltstegte sild. Den fyldige snaps er desuden en sikker følgesvend til retter med svinekød eller til det store frokostbord.
”Vi har tilsat en knivspids chili, hvilket resulterer i en sød og rund snaps, der slutter med et lille bid”, fortæller Snaps Bornholm.
Anbefales til: Sild, Ost & Dessert (og selvfølgelig i cocktails!).
For cocktailopskrifter med snaps, se:
- Blomsten & Bien, her - lavet med Snaps Bornholms No. 8 Chili & Honning -,
- Very Berry Bluetiful, her - lavet med Snaps Bornholms No. 6 Blåbær & Citron - og
- Kongen af Danmark, her - lavet med Snaps Bornholms Rabarber & Stjerneanis snaps.
Besøg også Bornholm Spirits’ hjemmeside med flere opskrifter, her.
Hvad er forskellen på snaps, akvavit og syp?
Om noget kan defineres som snaps eller akvavit (eller syp), afhænger af en række kriterier:
Akvavit (eller aquavit) er en beskyttet titel og stammer fra det latinske aqua vitae, der betyder livets vand. For at kunne kalde sig akvavit, skal der være tale om en spiritus (ofte lavet på kartofler og/eller korn) med kommen- og/eller dildsmag, aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat. Akvavit skal have en alkoholprocent på minimum 37,5 % og så er der krav om, at bitterstoffer ikke må påvirke smagen på akvavitten afgørende (helt præcist, må tørstofindholdet ikke overstige 1,5 g/100 ml.).
Snaps er ikke en beskyttet titel og kan derfor betegnes som en spiritus (ofte lavet på kartofler og/eller korn) tilsat smag. Snaps må smage af meget andet end blot kommen- og/eller dild, og der er i modsætning til akvavit ikke noget krav om en minimum alkoholprocent. Snaps kan således være meget sødere end akvavit.
Summa summarum: En akvavit kan karakteriseres som snaps, men en snaps kan kun karakteriseres som akvavit, hvis den opfylder kriterierne herfor.
Det leder os straks videre til syp.
Ordet syp svarer til det svenske ord sup, der betyder en snaps eller en dram.
Honningsyp er en traditionel bornholmsk drik, der som udgangspunkt består af snaps og honning rørt sammen. Honningsyp drikkes oftest omkring juletid på Bornholm, hvor den laves i månederne op til og er kendetegnet ved sin søde honningsmag. Da honningsyp ikke opfylder kriterierne for en akvavit, er der derfor tale om en snaps – både da alkoholprocenten ofte vil være under 37,5 %, og da den sjældent (aldrig) vil være karakteriseret af kommen- og/eller dildsmag.
Snaps Bornholms No. 8 Chili & Honning, er en snaps fremstillet med udgangspunkt i den traditionelle bornholmske honningsyp. Men grundet snapsens høje alkoholprocent, og tilføjelsen af chili, anses No. 8 Chili & Honning ikke for en reel hønnusyp (honningsyp på bornholmsk), hvis man spørger honningsyp-entusiaster. (Men fantastisk smager den!)
Fun fact:
Bornholm er notorisk kendt for deres produktion af snaps. Historisk, gav bornholmerne i 1658 deres ø til arv og eje til Kong Frederik 3., der som tak gav bornholmerne retten til at brænde snaps - dette varede frem til 1864. I dag produceres et væld af lækre og spændende snapse og den nordeuropæiske brændevin har i høj grad vundet indpas på mange af de bedste cocktailbarer, hvor den bruges i såvel klassiske- og nye cocktailkreationer.
Hvor kan man få fingre i No. 8 Chili & Honning?
No. 8 Chili & Honning kan købes en række forskellige steder, bl.a. på Bornholm Spirits’ egen webshop - Se det fulde sortiment af snapse fra Snaps Bornholm, her.
Du kan også smage No. 8 Chili & Honning i cocktailpakken Blomsten & Bien, hvor vi anvender snapsen sammen med økologisk citronsaft, en specialproduceret honningsirup fra Sorring Bær, Dandelion & Burdock (Mælkebøtte & Burre) gin fra Berkshire Botanical og tørret blå katostblomst til at pynte cocktailen. Opskrift på cocktailen kan du finde her.
Husk, som medlem hos Spiritium Cocktails, bliver du automatisk en del af vores cocktailklub, hvor du får adgang til en lang række fordele hos producenter og cocktailbarer samt særlige konkurrencer og invitationer til unikke events for ”members-only”.
I den forbindelse får medlemmer rabat på alt på Bornholm Spirits’ webshop, her.
Det rabbar â!
Spiritium Cocktails
(Lær mere om vores allesammens ferieø Bornholm, her - bare fordi!)