GinISH – ISH SPIRITS
I forlængelse af cocktailpakken Lover Club, har vi haft den store fornøjelse af at arbejde sammen med den danske producent af alkoholfrie drikkevarer, ISH SPIRITS, som leverer deres lækre gin, GinISH, til vores første alkoholfrie cocktail, Virgin Lover Club.
GinISH er lavet af naturlige botaniske ingredienser, så som enebær, korianderfrø og chili, der giver GinISH den varme, vi kender fra almindelig spiritus. GinISH er lidt ”cloudy”, hvilket ganske enkelt skyldtes strukturen fra de botaniske ingredienser - Derfor, jo mere cloudy, desto bedre.
Af priser kan GinISH tælle: Vinder af Best White Spirit (Imbibe No & Low Awards), Vinder af sølvmedalje (International Food Contest) og Best Natural Drink Product (Natural & Organic Scandinavia).
Dertil, så er GinISH vegansk, indeholder ingen sukker og kun 6 kcal / 100 ml.
Om ISH SPIRITS
ISH blev grundlagt af Morten Sørensen efter en 100-dages alkoholfri udfordring:
”Jeg skabte ISH, efter at jeg besluttede at tage en 100-dages alkoholfri udfordring og indså, hvor begrænset mine muligheder var, når jeg havde trang til den velkendte cocktailoplevelse.
I løbet af denne tid indså jeg også, at der var et absolut behov for at vende rundt på de sociale normer for at drikke. Jeg ønskede at give en alkoholfri mulighed for dem, der ikke altid har lyst til at drikke alkohol, men stadig værdsætter de sociale aspekter ved at nyde en cocktail.
ISH er dette alternativ for den ”bevidste” drikker. Atleten, den gravide kvinde eller den udpegede chauffør. Det er til dem, der kan rive dansegulvet op ædru og for dem, der simpelthen ønsker at vågne op med et klart hoved på en søndag formiddag. Som jeg blev klar over, at disse folk havde lyst til de samme velkendte smagsvarianter, skabte jeg ISH, så vi alle stadig kan nyde vores yndlingscocktails med ingen og lavt alkohol, til enhver lejlighed, og vigtigst af alt - uden kompromis.”.
ISH SPIRITS tilbyder således oplevelsen og fornøjelsen ved en klassisk cocktail, med den velkendte smag og ”punch”, men uden alkoholen.
Hvorfor 0,5% alkohol?
GinISH og RumISH er begge mærket med mindre end 0,5% alkohol, hvilket stadig betragtes som alkoholfrit. Når man blander ISH i en cocktail, som den er beregnet til, er det endelige alkoholindhold i cocktailen endnu mindre end appelsinjuice, som faktisk indeholder op til 0,3% alkohol, fortæller ISH SPIRITS.
”Det lille spor af alkohol i en appelsinsaft kommer fra en let gæring i det sukker, der forekommer naturligt. Med ISH kommer sporet af alkohol fra de botaniske ingredienser, vi bruger. For at frigive den fulde smag og udtrække planterne effektivt og bæredygtigt, "åbner vi dem" med brug af en lille mængde alkohol. Så tak alkohol for at hjælpe os med at skabe vores fantastiske alkoholfrie væsker.”.
Hvor kan man få fingre i GinISH?
GinISH sælges i dag i adskillige dagligvarebutikker samt diverse spiritusforhandlere, og så har de også deres egen webshop.
Vi har også en række alkoholfrie cocktailpakker, med bl.a. GinISH, men også deres andre alkoholfrie produkter, så du kan lave de lækreste alkoholfrie cocktails derhjemme. Se vores udvalg her.
Cheers!