Opskrift: Paloma

Opskrift: Paloma

Om Cocktailen

Paloma er en indbydende lyserød cocktail, der byder på både søde, bitre og salte smagsnoter fra bl.a. pink grapefrugt sodavand og e100 % agave tequila. Cocktailen består af blanco tequila fra mexicanske Ocho, økologisk lys agavesirup fra danske Jakobsens, økologisk limesaft, økologisk pink grapefrugt sodavand fra danske Fatdane og tørret rød grapefrugt til at pynte cocktailen.

Til Palomaen har vi valgt en danskproduceret, økologisk grapefrugt sodavand fra Fatdane, som indeholder rigtig saft fra økologiske grapefrugter, og er afstemt med den rette mængde salt og økologisk rørsukker for smagsbalance til den bitre grape – og så er den tilført ekstra kulsyre for at forlænge holdbarheden af boblerne, når den hældes over is.

Tequila er lavet af saft fra den blå agaveplante (som er mellem 6 og 10 år om at modnes!) og de bedste af slagsen er lavet af 100 % agave. Vi har desuden valgt en “blanco”, der betyder at den ikke er fadlagret og derfor helt klar i farven og med en frisk kraftig agave aroma.

Navnet Paloma kommer fra det spanske ord for due – et symbol på fred. Cocktailen menes at stamme fra 1950’erne og være skabt af Don Javier Delgado Corona, ejeren af La Capilla Bar (”Kapellet”) i Tequila, Mexico. Don Javier er kendt for at have skabt cocktailen Batanga - en cocktail bestående af blanco tequila, cola, limesaft og salt – og for at bruge en stor kniv, når han rørte sine cocktails.

Tip: Udover tørret rød grapefrugt, kan man også pynte cocktailen ved at væde kanten af glasset og vende det i Himalayasalt, hvilket matcher farven af cocktailen.

Opskrift og ingredienser

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Ocho Blanco Tequila 2019 (La Laja)
  • 1 cl Økologisk Agavesirup
  • 1 cl Økologisk Limesaft
  • 7,5 cl Økologisk Fatdane Pink Grape
  • 1 stk. Halv Tørret Rød Grapefrugtskive

 

Opskrift

  1. Hæld tequila, agavesirup og limesaft i et glas (Highball- eller Collinsglas).
  2. Rør ingredienserne sammen, og fyld glasset helt op med isterninger (cubes).
  3. Top med pink grapefrugt sodavand, og rør forsigtigt rundt.
  4. Pynt med 1 stk. tørret rød grapefrugt, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bestil din Paloma cocktailpakke her.

Ældre posts Nyere posts