Kongen af Danmark - Årets julecocktail inspireret af det ikoniske bolsje

Kongen af Danmark - Årets julecocktail inspireret af det ikoniske bolsje

Om Kongen af Danmark

Kongen af Danmark er en frisk julecocktail, der, meget sigende, bringer smagsminder frem fra det klassiske røde bolsje med den karakteriske smag af anis. Cocktailen består af en økologisk special edition Rabarber & Stjerneanis snaps fra danske Snaps Bornholm, mørk rom (Dark & Sweet) fra danske Brænderiet Enghaven, vaniljesirup fra bornholmske Puk’s Delikatesser, økologisk limesaft og en tørret stjerneanis til at dekorere cocktailen og give de karakteristiske lakridsnoter.

Historien bag Kongen af Danmark

Snaps Bornholms Rabarber & Stjerneanis (Special Edition 1) indgår i en special edition serie, der er udviklet i samarbejde med udvalgte nordiske kokke og bartendere. Manden bag Special Edition 1, og den oprindelige opskrift til cocktailen (Kongen af Danmark), er den innovative kok Casper Sobczyk (også kendt som smørkokken fra Solskinsøen). Snapsen indeholder det bedste fra den danske sommer, med solmodne rabarber, der giver snapsen en flot lyserød farve – samt stjerneanis, der tilfører lakridsnoter, og ofte hører julen til i Danmark. Cocktailen har naturligvis fået navn efter det kendte, danske bolsje af samme navn.

Navnet til bolsjet Kongen af Danmark stammer angiveligt fra 1600-tallet, hvor Christian 5. fik ondt i halsen og blev ordineret anisolie. Anisolie smagte for kraftigt for kongen, så hans livlæge blandede anisolien i en sukkermasse med rødbedesaft, som kongen derved gerne spiste og blev rask.

 

Hvordan laver du en Kongen af Danmark

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 6 cl Økologisk Rabarber & Stjerneanis Snaps fra Snaps Bornholm
  • 1,5 cl Mørk Rom fra Brænderiet Enghaven
  • 1 cl Vanilje Sirup fra Puk’s Delikatesser
  • 2 cl Økologisk Limesaft
  • 1 stk. Tørret Stjerneanis

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (Coupe) helt op med isterninger.
  2. Hæld Rabarber & Stjerneanis snaps, mørk rom, vaniljesirup og limesaft i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger (cubes), og ryst kraftigt, til shakeren føles iskold.
  4. Tøm glasset for isterninger, og hæld shakerens indhold op i glasset.
  5. Pynt med 1 stk. tørret stjerneanis, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Få fingre i Kongen af Danmark cocktailpakken som medlem af cocktailklubben.

BLIV MEDLEM AF COCKTAILKLUBBEN


Ældre posts Nyere posts