Opskrift: Humlebi

Opskrift: Humlebi

Om Humlebi

Humlebi er en vaskeægte forårs cocktail, der summer af liv og lysere tider. Cocktailen består af honningsyp, økologisk lagerøl, økologisk citronsaft, økologisk akaciehonning og en lille påskekylling til at pynte og holde cocktailen med selskab. Navnet på cocktailen er inspireret af ingredienserne: økologisk lagerøl (Humle) samt honningsyp og økologisk akaciehonning (bi).

Honningsyp er en drik, der stammer fra Bornholm, og består som udgangspunkt af snaps og honning. Ordet syp svarer til det svenske ord sup, der betyder en snaps eller en dram. I 1658 gav bornholmerne deres ø til arv og eje til Kong Frederik 3., der som tak gav bornholmerne retten til at brænde snaps - dette varede frem til 1864.

Tip: Når man ryster ingredienser i en shaker uden isterninger, kaldes det at dry-shake. Dette kan med fordel bruges til cocktails, der indeholder æggehvide, for at skabe ekstra skum. I Humlebi bruges det til at sikre, at akaciehonningen opløses og for at tilføre cocktailen ekstra skum.

 

Opskrift og ingredienser

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Honningsyp fra Bybi
  • 5 cl Gul Påske lagerøl, Svaneke Bryghus
  • 2 cl Økologisk Citronsaft
  • 1 cl Økologisk Akaciehonning
  • 1 stk. Påskekylling til pynt

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (Coupe) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld Honningsyp, Citronsaft og Akaciehonning i en shaker, og ryst kraftigt.
  3. Fyld så shakeren helt op med isterninger (cubes), og ryst kraftigt, til shakeren føles kold.
  4. Hæld Gul Påske lagerøl i shakeren, og rør forsigtigt ingredienserne sammen.
  5. Tøm glasset for isterninger, og hæld shakerens indhold op i glasset.
  6. Pynt med 1 stk. Påskekylling, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bestil din Humlebi cocktailpakke her.

Ældre posts Nyere posts