Bramble Alminty – Et friskt twist på den klassiske Bramble

Bramble Alminty – Et friskt twist på den klassiske Bramble

Om Bramble Alminty

Bramble Alminty er en citronfrisk gincocktail med dyb smag af brombær og en snert af mynte. Cocktailen består af en brombær-ginlikør fra danske Mad Owl Gin, økologisk citronsaft, en brombær/myntesirup fra danske Sorring Bær samt økologisk Myntebrus fra danske Naturfrisk, pyntet med et par tørrede enebær.

Historien bag Bramble

Bramble Alminty er et twist på den moderne cocktailklassiker Bramble, normalt bestående af gin, citronsaft, sukkersirup og brombærlikør. Den originale Bramble blev opfundet af den famøse bartender Dick Bradsell i 1984, hvor han arbejdede på Fred’s Club i SoHo, London. Dick baserede cocktailen på en Singapore Sling ved at udskifte Bénédictine og kirsebærlikør med Crème de Mûre (brombærlikør) - og der er derfor reelt tale om en Gin Sour med brombærlikør. 

Inspirationen til navnet (Bramble, engelsk for brombærbusk) kommer fra Dicks barndom på Isle of Wight, hvor et af årets højdepunkter var brombærsæsonen. Dick ønskede faktisk at lave en ægte engelsk cocktail, men endte med at forelske sig i en fransk Crème de Mûre og masser af presset citron - der heller ikke ligefrem vokser i det fugtige engelske landskab. 

Tip: For en syrligere Bramble, tilsæt lidt ekstra citronsaft (0,5-1 cl). Pynt evt. med friske brombær, citronskal og mynteblade. 

 

Hvordan laver du en Bramble Alminty

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 6 cl Mad Owl Gin - Blackberries
  • 2,5 cl Økologisk Citronsaft
  • 2,5 cl Brombær/Mynte sirup fra Sorring Bær
  • 3 cl Økologisk Myntebrus fra Naturfrisk
  • 3 stk. Økologiske Tørrede Enebær

 

Opskrift

  1. Fyld et glas (Lowball) helt op med isterninger (cubes).
  2. Hæld brombærlikør, citronsaft og brombær/mynte sirup i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger, og ryst kraftigt, til shakeren føles kold.
  4. Hæld shakerens indhold op i glasset, top med myntebrus, og rør let rundt.
  5. Pynt med tørrede enebær, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bestil din Bramble Alminty cocktailpakke her.


Ældre posts Nyere posts