Beesting

Beesting

Beesting - en honningsød og spicy forårs-cocktail

Beesting er en frisk, honningsød og krydret cocktail med et lille kick af chili. Cocktailen består af økologisk snaps No. 8 Chili & Honning fra Snaps Bornholm, økologisk citronsaft, økologisk sukkersirup fra Sorring Bær, økologisk snaps No. 1 Chili fra Snaps Bornholm og tørret blå katostblomst, som pynt på cocktailen.  

Inspirationen til Beesting kommer fra den klassiske cocktail Bee's Knees, der består af dry gin, frisk citronsaft, frisk appelsinjuice og honningsirup. Bee's Knees menes at stamme fra forbudstiden i USA, hvor udtrykket blev brugt om noget, der var fremragende eller af høj kvalitet. I denne tid blev citronsaft og honning brugt til at skjule den sommetider tvivlsomme smag af smuglet eller hjemmelavet spiritus (f.eks. gin), der nogle gange blev lavet i badekar (deraf kaldenavnet bathtub gin). 

I Beesting benyttes en økologisk snaps fra Snaps Bornholm, der er fremstillet med udgangspunkt i den traditionelle bornholmske specialitet honningsyp. Honningsyp er en drik, der stammer fra Bornholm og består, som udgangspunkt, af snaps og honning. For at give den søde honning lidt modspil, anvender vi også en økologisk chili-snaps fra Snaps Bornholm, som mildt kan mærkes kilde i halsen.


Sådan gør du

Opskrift og ingredienser til 1 stk. cocktail

 

Ingredienser

  • 5 cl Økologisk Snaps No. 8 Chili & Honning fra Snaps Bornholm
  • 2,5 cl Økologisk Citronsaft
  • 1 cl Økologisk Sukkersirup
  • 0,5 cl Økologisk Snaps No. 1 Chili fra Snaps Bornholm
  • Pynt: Tørret Blå Katostblomst

Opskrift

  1. Fyld et glas (Coupe) helt op med isterninger.
  2. Hæld begge snaps, citronsaft og sukkersirup i en shaker.
  3. Fyld shakeren helt op med isterninger (cubes),
og ryst til shakeren føles iskold.
  4. Tøm glasset for isterninger, og hæld shakerens indhold op i glasset gennem en si.
  5. Pynt med tørret blå katostblomst, og nyd cocktailen i godt selskab!

 

Bestil Beesting cocktailen som cocktailpakke her.

BESTIL BEESTING COCKTAILPAKKEN


Ældre posts Nyere posts