Rémy Louvet Champagne
Tilbud

Champagne - Rémy Louvet, Cuvée Réserve Grand Cru

Normalpris 349,00 kr
  • 1 flaske
  • Champagne
  • Hurtig levering 1-3 dage

Vi har lavet et virkelig fedt samarbejde med Champagne-entusiasterne fra Champagne for alle / Champagnekassen, hvor de har hjulpet med at udvælge den helt rigtige Champagne til kl. 24.00 nytårsaften. Det er blevet til denne Cuvée Réserve Grand Cru fra Rémy Louvet.

Michael Arbo fra Champagnekassen fortæller her om Champagnen:

Der er så meget kærlighed og omtanke i det her champagnehus, at vi næsten ikke ved, hvor vi skal begynde. Champagnehuset ligger i Bouzy, et Grand Cru område vi uden tvivl sværmer omkring. Grand Cru betyder, huset ligger i en af de 17 bedste landsbyer i Champagne. Her finder vi nogle champagnehuse, der kan noget helt og aldeles specielt. Louvet råder over 3 hektar landjord med champagnestokke. Francois driver huset i dag - han overtog det fra sin far Rémy, da han gik på pension. Francois har valgt, at lade huset fortsætte med at producere champagner i farens navn.

De ser ikke ukrudt som ukrudt - de mener, alle beplantninger har lige meget ret til eksistens. Derfor er deres vinmarker MEGET anderledes end noget andet, vi har set. Der vokser græs og planter ind imellem vinstokkene - og for enden af hver række med vinstokke, er der plantet en buksbom, så de kan se, hvor rækken starter. De fremmer på den måde bestanden af insekter og bestøvere. De bruger af samme grund ingen kemi til at fjerne hverken ukrudt eller insekter. Huset her producerer kun cirka 20.000 flasker om året - og det er ikke ret mange.

Champagne, Cuvée Réserve Grand Cru (Fra de 17 bedste landsbyer og cuvée betyder første og fineste saft)
Lagret i minimum 3 år i kælderen (Reglen er minimum 15 måneder)
Druesammensætning: 70% Pinot Noir, 30% Chardonnay
Duft/smag: I næsen fornemmes, kandiseret frugt og brioche. I munden er den moden, men afsluttes alligevel med en fantastisk forfriskende smag, med sødme, uden at være sukker sød.
Passer godt til: Som “Bare fordi” eller helt perfekt til kransekagen kl. 24.00
Sukkerindhold: 32 gram/liter