Daiquiri: En komplet guide til den ikoniske cocktailklassiker

Daiquiri: En komplet guide til den ikoniske cocktailklassiker

 

Du er sandsynligvis bekendt med navnet Strawberry Daiquiri, men hvis du bliver tilbudt en Daiquiri og forventer at modtage den blendede cocktail lavet på frosne jordbær, må du forberede dig på en overraskelse. En klassisk Daiquiri er nemlig en helt anden cocktail end den Frozen Daiquiri, der er blevet så populær.

Daiquiri er blandt de ældste cocktails og stammer fra 1900-tallet, hvor den siges at være blevet opfundet af den amerikanske mineingeniør Jennings Cox. Cocktailen er opkaldt efter området Daiquirí i Cuba, hvor Jennings og hans hold arbejdede med udvinding af jernmalm.

På samme måde som en Martini er en klassisk Daiquiri minimalistisk sammensat. Opskriften er simpel og består som udgangspunkt af blot tre ingredienser: rom (lys eller mørk), limesaft og sukkersirup.

Den klassiske cocktail skal ikke blendes, men rystes - eller shakes, som det hedder i cocktailmunde. Den er ikke cremet og dessertagtig, som den populære Frozen Daiquiri; den er afbalanceret og giver plads til, at rommen kan skinne igennem. Den simple opskrift giver dig derfor rig mulighed for at eksperimentere med dine egne tilføjelser. Således er mange unikke varianter opstået – inklusiv den velkendte Strawberry Daiquiri med jordbær. 

Nedenfor finder du fire forskellige Daiquiri-opskrifter, som med hver deres unikke smag vil give dig en fantastisk cocktailoplevelse - deriblandt også en Strawberry Daiquiri, som ikke er blendet, men lavet som en sand Daiquiri med jordbærsmag.

Du kan også finde inspiration til alverdens andre cocktails her og lav cocktailene derhjemme, med hjælp fra vores mange spændende cocktailpakker, hvor du får alt, hvad du skal bruge for at lave den perfekte cocktail.

 

Originalen: Daiquiri

Daiquiri

Daiquiri’en er en frisk, rombaseret cocktail, der formår at balancere sødme og syrlighed, uden at fjerne alt fokus fra rommen. Cocktailen består helt simpelt af lys rom (eller mørk rom), limesaft og sukkersirup, og den er således et godt eksempel på, at cocktails ikke behøver at indeholde mange ingredienser for at smage godt – så længe ingredienserne er gode. Vores opskrift på den forfriskende cocktail er baseret på danske og økologiske råvarer.

Find opskriften på vores Daiquiri her.

     

    Den sommerlige: Rhuby Daiquiri

    Rhuby Daiquiri Cocktail

    Rhuby Daiquiri er vores bud på et moderne tvist på en Strawberry Daiquiri, hvor vi også har tilføjet rabarber, som spiller særdeles godt sammen med jordbær. Til denne cocktail har vi valgt at bruge en prisvindende, smagfuld jordbærlikør og lækker dansk rabarberlimonade (sirup).

    De økologiske danske råvarer giver cocktailen sit sødlige modspil til limesaften og rommen – en kombination af det bedste fra rommens verden og de skønneste ingredienser fra mormors kolonihave.

    Find opskriften på vores Rhuby Daiquiri her.

     

    Den med lakridspiben: Red Liquorice

    Red Liquorice Cocktail

    Red Liquorice er vores mest populære cocktail gennem tiden, og har egentlig også rødder i en traditionel Daiquiri, selvom den er noget anderledes. Red Liquorice er lidt sødere Daiquiri med kraftig smag af hindbær, som kombineres med de dybe, saltede salmiaknoter fra lakrids, der giver en kraftfuld dyb smag.

    Red Liquorice er lavet på den danske Skotlander White Rum, som har vundet prisen som verdens bedste lyse rom i 2015 - vores absolut favorit lyse rom.

    Cocktailen pyntes med en lakridspibe, for et flot og ikonisk finish.

    Find opskriften på vores Red Liquorice her.

     

    Strawberry Daiquiri

    Strawberry Daiquiri

    Vi kan selvfølgelig ikke komme uden om Strawberry Daiquiri, når vi laver en komplet guide om cocktailklassikeren Daiquiri. Vi kommer her med vores bud på en smagfuld daiquiri, med fuld smæk på jordbæren - uden at vi blender cocktailen og laver en Frozen Daiquiri. Vores Strawberry Daiquiri er lavet som den traditionelle Daiquiri og shakes.

    Cocktailen byder på en frisk jordbærsmag, men med tydelige noter fra rommen, som kendetegner en klassisk Daiquiri.

    Find opskriften på vores Strawberry Daiquiri her.

     

    Sæt kulør på tilværelsen med Spiritiums Cocktailklub

    Vi håber at daiquiri-opskrifterne vil inspirere dig til at skabe lækre cocktails og gode smagsoplevelser derhjemme. Tilmelder du dig Spiritiums Cocktailklub, får du et eksklusivt cocktailabonnement, der giver dig alt hvad du skal bruge til hjemmelavede cocktails, af højeste kvalitet, måned efter måned.

    I Spiritium går vi højt op i vores kundeservice og gør altid vores bedste for at levere de bedste cocktailpakker og cocktail-inspiration til dig. Du kan se vores kunders anbefalinger her.

     

    Tilmeld dig Cocktailklubben her


    Nyere posts